Abonnementets indhold Abonnementet inkluderer 2 timers IT-support pr. måned. Timerne kan bruges til fjernsupport, rådgivning, fejlsøgning, systemvedligeholdelse eller anden IT-hjælp. Ved opstart aftales en fast plan for månedligt vedligeholdelsesarbejde.
Opsparing af timer Ubrugte timer kan opspares op til maks. 6 timer. Timer ud over dette bortfalder automatisk og kan ikke udbetales eller overføres til andre.
Tidsregistrering Al tidsforbrug registreres i vores system (Kimai). Kunden kan til enhver tid få indsigt i, hvor mange timer der er brugt, og hvor mange der er tilgængelige.
Fjernovervågning Abonnementet inkluderer installation af vores Remote Management-software på op til 10 PC’er samt overvågning af systemstatus, diskplads, udvalgte programmer og Windows-opdateringer.
VPN-løsning Abonnementet inkluderer adgang til vores Zero Trust VPN-løsning for op til 10 enheder.
Varighed og betaling Abonnementet tegnes for minimum 3 måneder og forudbetales. Herefter kan abonnementet opsiges med 1 måneds varsel til udgangen af en abonnementsperiode.
Brug af opsparede timer Opsparede timer kan kun bruges efter nærmere aftale, så ressourcerne kan planlægges.
Ansvarsfraskrivelse Vi påtager os intet ansvar for tab som følge af systemfejl, nedetid eller andre tekniske problemer, medmindre dette skyldes grov uagtsomhed.